| A: | abduktion
åbning (fx af glottis)
adduktion lukning (fx af glottis)
adenoide vegetationer; udvækster i næsen af lymfoidvæv; polypper
adenotomi kirurgisk fjernelse af polypper
afasi central sprogforstyrrelse; tab eller forstyrrelse af den allerede erhvervede sprogevne på grund af en hjerneskade
afoni ingen stemme/tab af stemmen
aggrammatisme værste form for dysgrammatisme; indskrænkning til et-ords-ytringer, telegramstil. Dårlig til at forme grammatiske strukturer
agnosi manglende evne til sanse noget; se lydagnosi
alali svær indskrænkning af lyddannelsen
anamnese patientens forhistorie og sygdomsforløb
anaptyxis lydindskubning (fx ved at udtale /balomst/ i stedet for /blomst/)
anarthri værste form for dysarthri (høres i sproget hos patienter med cerebralparese)
anatomi læren om kroppens opbygning
ansatsrør alle rum ovenfor glottis, som hjælper med til stemmedannelsen
apopleksi slagtilfælde
apraksi manglende evne eller forstyrrelse i valg og kronologisk rækkefølge af bevægelser og handlinger. Der findes følgende forskellige former for apraksi: ideomotorisk apraksi, ideatorisk apraksi, buccofaciale apraksi, taleapraksi
artikulation lyddannelse; lyde bliver dannet igennem bevægelser af det perifere taleværktøj
artikulationszoner I. læber (/b/, /p/, /m/, /f/, /v/) II. tungespids (/t/, /d/, /n/, /l/, /ð/) III. tunge – bløde gane (/g/, /k/, /ng/) IV. svælg (/r/) V. larynx (/h/)
artikulatoriske fejl anaptyxis assimilation elision/mogilali kontamination metathesis paralali reduplikation
assimilation tilpasning (fx /firaf/ i stedet for /giraf/ eller /løbelul/ i stedet for /løbejul/)
atrofi muskel-, vævssvind
audiogram hørekurve; forløbet beskriver evnen, med hvilken lydstyrke de enkelte frekvenser bliver iagttaget
audiometri audiometri er den mest almindelige høreundersøgelse. Alle folkeskoleelever og alle værnepligtige får lavet en audiometri. Før audiometrien kigger lægen ind i øret for at se, om der sidder ørevoks, der kan nedsætte hørelsen og dermed forstyrre resultatet af undersøgelsen. Ved selve undersøgelsen sidder man i et lydtæt rum med høretelefoner på. Høretelefonerne er kraftige og isolerede således, at en lyd der spilles i det ene øre, ikke kan høres i det andet øre. auditiv vedrører hørelsen
auditiv agnosi manglende evne til at erkende og skelne mellem støj og lyde; se også lyddiskriminationsvanskeligheder og lydnuanceringssvaghed
autisme ekstrem udpræget “hensynken i sig selv”; kontaktforstyrrelse, bevægelsesstereotypi
automatismer ytringer, som altid vender tilbage (recurring utterances)
|
| B: | balbutis
synonym for stammen
betatisme fejldannelse af /b/-lyden, se dyslali
bilinguistisk tosproget
bolus tykket mad opfyldt med spyt, som er parat til at blive synket
bradylali for langsom tale
Broca – center sprogcenter i den dominerende hjernehemisfære, hvor bevægelsesplanet til omsættelse af tanker i sprog finder sted; koordination af sprogbevægelser
bronkier grene af luftrør i lungen
bruksisme at skære tænder
|
| C: | centralnervesystem
enhed af hjernen og rygmarv som mellemled mellem stimulering og reaktion ved reguleringen af alle livsvigtige processer i kroppen
cerebral vedrører hjernen
cerumen ørevoks
cochlea snegl; indholder høreorganet i det indre øre
cochlea implant (CI) “inderøreprotese” for børn uden hørelse med skade i det indre øre
corteks hjernebark
|
| D: | deklination
“bøjning”; grammatisk forandring af et ord
deltatisme fejldannelse af /d/ og /ð/-lyden, se dyslali
dental vedrører tænderne; i sammenhæng med artikulationen betegnet ´dental` tungeposition (addental = ved tænderne, interdental = mellem tænderne)
diastema for meget afstand mellem de to fortænder
diskrimination adskillelse; auditiv diskrimination: adskillelse af lyde , se lyddiskriminationsvanskeligheder
disposition arvelige anlæg
dominant hemisfære mest udviklede hjernehalvdel, som er ansvarlig for sproglige ydelser
dysarthri neuromuskulær dysfunktion, der påvirker de artikulatoriske bevægelser og karakteriseres af muskulær svaghed og mangelfuld muskelkontrol
dysfagi synkningsforstyrrelse
dysfasi forstyrrelse af det allerede udviklede sprog, sprogevnen og sprogforståelsen på grund af lammelser i hjernebarken
dysfemi se stammen
dysfoni se stemmeforstyrrelse
dysfonologi dysfunktion, hvor der er vanskeligheder ved at systematisere og fastholde meningsfulde kontraster på ord- og morfemniveau og viden om de regler, der styrer sproget
dysfonologiske processer paradigmatiske processer: et fonem erstattes konsekvent af et andet (fx /t/ for /k/) i en eller flere positioner i ord (SI/SM/SF samt i konsonantklynger) syntagmatiske processer: strukturen i et ord eller en stavelse ændres konsekvent i en eller flere positioner i ord (fx klyngereduktion /g-/ for /sg-/)
dysfunktion funktionsforstyrrelse, fejlfunktion
dysglossi forstyrrelse på grund af patologiske (sygelige) forandringer af taleværktøjet
dysgnathi tand- og kæbefejlstillinger (fx progeni, prognathi, retrogeni, retrognathi og åbent bid)
dysgrammatisme forstyrrelse af evnen til at indsætte grammatiske strukturer korrekt i modersmålet (fx sætningsbygning, artikeldannelse, bøjning etc.)
dyslali forstyrrelse af lyddannelsen på grund af hørenedsættelse (auditiv), lyddiskriminisationsvanskeligheder (sensorisk) eller en ring motorisk behændighed (motorisk). Forstyrrelsen kan være inkonsekvent (en lyd bliver dannet på forskellige måder fx /dol/, /hol/, /gol/ i stedet for /sol/) og ukonstant (en lyd dannes nogle gange rigtigt og nogle gange forkert). Der findes følgende forskellige former for dyslali: betatisme deltatisme gammatisme jotatisme kappatisme lambdatisme rhotatisme sigmatisme tauitisme
dysleksi læseforstyrrelse/ordblindhed
dyskalkuli forstyrrelse i forbindelse med at regne (matematik)
dyspnoe åndenød, problemer med vejrtrækningen
dyspraksi manglende evne til at bevæge kropsdele hensigtsmæssigt, se også apraksi
|
| E: | ekkolali
ordret eller lidt varieret spontan gengivelse af det, som lige er blevet hørt
elision udeladelse (fx /amse/ i stedet for /bamse/)
embolofrasi fyldeord: ord, som altid vender tilbage (fx altså, gud, ja, nå etc.)
epiglottis strubelåg
epilepsi krampeanfald af forskellige årsager
eugnathi (eu = god), korrekt tandstilling
eutoni tilstand af harmonisk kropspænding
eksplosivlyde konsonanter /p/, /t/, /k/
ekspiration udånding
eustakisk rør forbindelse mellem næsen og mellemøret
|
| F: | farynx
svælg
fonation stemme- og lyddannelse
fonem lyd
fonendoskop “høreslange”, til diagnosticering af snøvl, sigmatisme lateralis og bilateralis. Med et fonendoskop kan man identificere om luften strømmer i kinderne eller om der kommer for meget luft ud af næsen.
fonetiske vanskeligheder (artikulationsvanskeligheder) fx interdental eller lateral dannet /s/-lyd; se sigmatisme
foniater speciallæge for høre-, stemme- og sprogforstyrrelser; øre-næse-halslæge med tillægsuddannelse
foniatri lægeligt specialområde, som omfatter undersøgelse og behandling af høre-, stemme-, tale- og sprogforstyrrelser
fonologiske vanskeligheder fx fonem /k/ bliver erstattet af fonem /t/
forsinket sprogudvikling manglende sproglig evne set i forhold til alder. Sprogvanskeligheder hos småbørn kan omfatte alle grader af vanskeligheder med både at tale (lyddannelse, aktivt ordforråd, sætningsopbygning) og forstå.
Forsinket sprogudvikling kan behandles ved hjælp af sprogstimulering.
frikativ hæmmelyd
frenulum lingualis tungebånd
funktionel stemmeforstyrrelse stemmeforstyrrelse uden påviselige sygelige organiske forandringer af stemmen
|
| G: | gammatisme
fejldannelse af /g/-lyden, se dyslali
ganelyd lyd, som dannes uvulært (se uvula) dvs. bag i munden: /g/, /k/, /ng/, /r/
ganespalte spalte i midten af ganen jf. læbe-ganespalte
ganesejl den bløde gane (placeret oppe i mundhulen bag den hårde gane). Karakteristisk for den bløde gane er, at den løfter sig ved udtale af vokal- og orallyde, og hænger slapt ned ved udtale af nasallyde.
glottis stemmeridse; rum mellem stemmelæberne
ins |
| H: | hemiplegi
lammelse af en kropsdel
hyperfunktionel dysfoni stemmeforstyrrelse, som fremkommer på grund af tiltagende muskelaktivitet, spændning og åndetryk i stemmeorganet og ansatsrøret
hypersalivation forøget/ for stor dannelse af spytsekretion
hypofunktionel dysfoni stemmeforstyrrelse, som fremkommer på grund af for lidt muskelaktivitet, spændning og åndetryk i stemmeorganet og ansatsrøret
hørenedsættelse let: 20 – 40 decibel (db) middel: 40 – 70 db svær: 70 – 100 db
på grund af forstyrrelser i det ydre eller indre øre (fejldannelse af trommehinde, mellemørebetændelse, udluftningsvanskeligheder i det eustakiske rør, alder, larm osv.). Ledsagende fænomener: lydagnosi, sprogvanskeligheder, artikulationsvanskeligheder, dyslali, stemmeforstyrrelser
høretab kan ikke blot give problemer med både det impressive og det ekspressive sprog, men også stemmeproblemer. Børn med konduktivt høretab taler ofte forholdsvis lavmælt, fordi de ikke kan høre baggrundsstøjen og hører deres egen stemme ved knogleledning. I modsætning hertil taler børn med perceptivt høretab ofte ret højt. hæmmelyd lyd, som dannes igennem gnidning (stemt: /v/, /ð/, /j/, /r/; ustemt: /f/, /s/, /h/)
hæshed samlet begreb for alle slags sygelige stemmeklange
|
| I: | inspiration
indånding
interdental ved lyddannelsen presses fortungen mellem tandrækkerne
iterationer gentagelse af stavelser
|
| J: | jargon
sprog udviklet af en bestemt social gruppe
jotatisme fejldannelse af /j/-lyden, se dyslali
|
| K: | kappatisme
fejldannelse af /k/-lyden, se dyslali
klonisk stammen gentagelse af lyde, stavelser eller ord
klusil lukkelyd
konduktivt høretab begrænser sig til øregangen og mellemøret, og er som regel forholdsvis let at behandle enten operativt eller ved hjælp af tekniske hjælpemidler f. eks. høreapparater. Konduktion betyder ledning, det vil sige, at ved et konduktivt høretab kan ledningen af lyden f.eks. være blokeret af ørevoks i øregangen. kontamination sammensmeltning af ord (fx /foldsko/ i stedet for /fodboldsko/)
krydsbid del af den øverste tandrække er forskudt indad i forhold til den nederste tandrække, således at tandrækkerne krydses et eller to steder
|
| L: | lambdatisme
fejldannelse af /l/-lyden, se dyslali
laryngal forstyrrelse forstyrrelse der vedrører strubehovedet
laryngektomi kirurgisk fjernelse af strubehovedet
laryngitis strubehovedbetændelse
laryngoskopi undersøgelse af strubehovedet med spejl, endoskop eller mikroskop
larynx strubehoved
lateral vedrører siderne, fx sigmatisme lateralis, hvor tungen søger mod venstre/højre
legastheni speciel forstyrrelse af forholdet mellem det skrevne og det usagte ord (læseforstyrrelse)
logofobi taleangst
logopæd tale-/hørelærer
logopædisk rytme hjælpemetode for stammere; man lærer at skelne mellem betonede og ubetonede tryk i ord og sætninger – man banker samtidig på bord eller overlår, hvor bankningen (fx lukket hånd/åben hånd) varieres alt efter om det er et betonet eller ubetonet tryk i ordet.
logopædi metodelære til diagnosticering og behandling af tale-, sprog- og stemmeforstyrrelser
logorrhoe taletrang; unormalt stort behov for at tale
lukkelyd pustede (aspirerede) lukkelyde: /p/, /k/, /k/ upustede (uaspirerede) lukkelyde: /b/, /d/, /g/
lydagnosi nedsat evne til at høre og skelne bestemte lyde – oftest høje frekvenser. Fx kan man ikke høre /k/, /f/, /s/ med en hørenedsættelse på blot 20 db.
lyddiskrimination auditiv adskillelse af sproglyde
lyddiskriminationsvanskeligheder nedsat evne til at skelne enslydende lyde fra forskellige artikulationszoner fx /d/-/g/, /t/-/k/, /d/-/b/, /f/-/s/
lydnuanceringssvaghed nedsat evne til at skelne enslydende lyde fra samme artikulationszoner fx /g/-/k/, /d/-/t/, /f/-/v/; minimal forskel er enten pustet-upustet, stemt- ustemt
løbsk tale ordstrømsforstyrrelse med for hurtig tale; lyde og stavelser bliver udeladt eller “sunket”. Normal taletempo: mellem 4-6 stavelser eller ca. 20 lyde pr. sekund
læbe-ganespalte medfødt misdannelse som kan være enkel- eller dobbeltsidig. Udstrækker sig fra læberne til ganen og giver typisk anledning til åbent snøvl. Behandling af læbe-kæbe-ganespalte påbegyndes umiddelbart efter fødslen. Usynlig form for læbe-kæbe-ganespalte kaldes for submukøs ganespalte.
læbespalte enkel- eller dobbeltsidig spaltedannelse af læben
læsp, læsper, læspen sigmatisme fejldannelse af /s/-lyden (se dyslali); der findes 10 forskellige slags: labialis: (læsp) /s/ dannes med læberne (bilabialis) eller med tungespidsen og læberne (linguolabialis) labiodentalis: (læsp) /s/-lyden dannes med underlæben og øvre fortænder interdentalis: (læsp) /s/-lyden dannes med tungespidsen mellem tænderne (mellemtandslæsp) laterofleksus: (læsp) /s/-lyden dannes med tungespidsen og en af hjørnetænderne addentalis: (læsp) tungespidsen presser mod tænderne lateralis: (læsp) tungen presser mod tænderne og den hårde gane (sidelæsp); luften strømmer ud fra begge mundvige (bilateralis); hvis tungen drejer sig til en side (fx den venstre side), så strømmer luften ud til den højre side (lateralis dexter) eller omvendt (lateralis sinister) palatalis: (læsp) /s/-lyden dannes mellem opløftet tungeryg og ganen cacuminalis: (læsp) tungenspidsen peger stejlt opad, men berører ikke ganen stridens: (læsp) fløjten labilis: (læsp) inkonsekvent, neuropatisk sprogforstyrrelse
For en del børns vedkommende forsvinder læspen af sig selv, efter at tandskiftet er afsluttet. Hos andre, hvor tungen presser på fortænderne (tungepres), kan et samarbejde mellem tale-/hørelæreren og skoletandlægen være en forudsætning for et godt resultat. (læsp). Læs mere her.
|
| M: | makroglossi
for stor tunge
mellemlæsp se sigmatisme interdentalis
meningitis hjernehindebetændelse
metafonmetodik reflektion over fonologien
metakommunikation at tale om sproget
metathesis ombytning af lyde/bogstaver (fx /tanlerne/ i stedet for /lanterne/)
mogilali udeladelse (fx /øve/ i stedet for /løve/)
mundplade plastikplade som benyttes til behandling af uhensigtsmæssige suttevaner, et åbent bid og åndedræt igennem munden; pladen “sidder” mellem tænderne og læberne
multiple sklerose sygdom i det centrale nervesystem
mutation stemmens overgang; udløst igennem en hormonelt styret vækst af stemmelæberne
mutisme talenægtelse. Taleuduelighed på baggrund af psykiske problemer uden samtidig fysiologiske skader af taleværktøjet. En form af mutisme er den elektive mutisme, som består af talenægtelse i bestemte situationer eller med bestemte personer.
myofunktionel forstyrrelse vedvarende bevægelsesforstyrrelser af ansigt, læber, tunge, ganesejl og svælg; hele kroppen er ikke i balance.
Symptomer:
Hyppigt ledsagende fænomener: kæbeanormaliteter og tandfejlstillinger (se dysgnathi), artikulations- og sprogvanskeligheder. Min afhandling beskæftigede sig med logopædisk behandling af børn med myofunktionel forstyrrelse. Denne afhandling kan læses på Dansk Pædagogisk Universitet i København eller rekvireres ved henvendelse til mig. myofunktionel terapi behandlingsmetode til at korrigere eller forbedre tygge-, synke- og ansigtsmusklernes fejlfunktioner. Terapien indbefatter hele kroppen.
|
| N: | nasal
luft strømmer igennem næsen; se snøvl
nasallyd under lyddannelsen strømmer luften igennem næsen, ganesejlet er afslappet og hænger slapt ned: /m/, /n/, /ng/; (modsat orallyde)
neologismer dannelse af nye ord
noduli se stemmelæbeknuder
nokse skadeligt stof
|
| O: | ontogenese
udvikling af sproget hos mennesket
oral vedrører mundhulen
orale vaner uhensigtsmæssige/langvarige suttevaner (hvad enten det drejer sig om narresut, eller sutten på tommelfingre, negle eller lignende)
orallyd under lyddannelsen strømmer luften igennem munden; ganesejlet løfter sig (modsat nasallyd)
ordfindningsforstyrrelse i tilknytning til afasi optræder en forstyrrelse, som vanskeliggør eller laver det umuligt for den, der taler, at benævne et bestemt ord
ordforråd samlet mængde af alle kendte og anvendelige ord hos en person; adskillelse mellem aktivt ordforråd (mængde af alle anvendte ord) og passivt ordforråd (mængde af alle ord, som bliver forstået)
orofacial dysfunktion myofunktionel forstyrrelse
otitis ørebetændelse (otitis externa = øregangbetændelse, otitis media = mellemørebetændelse)
otoskopi undersøgelse af ydre øre, dets omgivelser, øregang og trommehinde
|
| P: | palatalali
talesprog for en patient med gane-spalte
parafrasi fonematisk parafrasi: udtaleforandring af et ord igennem erstatning, udeladelse, omstilling eller tilføjelse af en lyd (fx /pil/ i stedet for /spil/, /trasse/ i stedet for trappe osv.) sematisk parafrasi: fejlagtig anvendelse af et ord, som dog har tilknytning til det ord, man ønskede at sige (fx /stol/ i stedet for /bord/)
paralali erstatning af et bogstav med et andet (fx /to/ i stedet for /ko/)
perception iagttagelse, opfattelse
perceptivt høretab perceptivt høretab knytter sig til det indre øre, nervebanerne eller selve hjernen, er meget svære at have med at gøre. Som regel behandles sådan et høretab med høreapparater. Perception betyder opfattelse, det vil sige, at ved et perceptivt høretab, er det selve selve organerne, der skal opfange og viderebringe lyden, der er beskadigede. perseveration vedvarende, utilsigtede gentagelser af lyde, ord, sætninger og handlinger
plegi fuldstændig lammelse
pneumofoni udtryk for graden af den glottale insufficiens i lukkefasen (utætte stemmelæber) under fonationen, hvilket giver anledning til turbulens af luften. polypper små udvækster i næsen af lymfoidvæv. Fjernelse af polypper kan medføre åben snøvl.
progeni underbid, dvs. tandrækken i underkæben er placeret forskudt fremad i forhold til eller på samme niveau som den øverste tandrække
prognathi overbid, dvs. overkæben er placeret unormalt forskudt fremad i forhold til underkæben
|
| R: | reduplikation
fordobling af stavelser fx /babagebæger/ i stedet for /bagagebæger/
respiration åndedræt
retardering forsinket udvikling
retrogeni underudvikling af underkæben, som er placeret for langt tilbage
retrognathi underudvikling af overkæben, som kan se ud som progeni (underbid), men skyldes (modsat underbid) en underudvikling af overkæben
rhinolali snøvl
rhotatisme fejldannelse af /r/-lyden, se dyslali
rømmetrang hyppig forekommende nervøs rømmen uden at denne skyldes organiske forhold. Oftest fremkaldt ved laryngal tørhedsfornemmelse. Rømmetrang er sammen med synketrang og træthed i stemmen tit et symptom på dysfoni.
|
| S: | sensorisk
vedrører sanserne
sidelæsp se sigmatisme lateralis
sigmatisme fejldannelse af /s/-lyden (se dyslali); der findes 10 forskellige slags: labialis: /s/ dannes med læberne (bilabialis) eller med tungespidsen og læberne (linguolabialis) labiodentalis: /s/-lyden dannes med underlæben og øvre fortænder interdentalis: /s/-lyden dannes med tungespidsen mellem tænderne (mellemtandslæsp) laterofleksus: /s/-lyden dannes med tungespidsen og en af hjørnetænderne addentalis: tungespidsen presser mod tænderne lateralis: tungen presser mod tænderne og den hårde gane (sidelæsp); luften strømmer ud fra begge mundvige (bilateralis); hvis tungen drejer sig til en side (fx den venstre side), så strømmer luften ud til den højre side (lateralis dexter) eller omvendt (lateralis sinister) palatalis: /s/-lyden dannes mellem opløftet tungeryg og ganen cacuminalis: tungenspidsen peger stejlt opad, men berører ikke ganen stridens: fløjten labilis: inkonsekvent, neuropatisk sprogforstyrrelse
For en del børns vedkommende forsvinder læspen af sig selv, efter at tandskiftet er afsluttet. Hos andre, hvor tungen presser på fortænderne (tungepres), kan et samarbejde mellem tale-/hørelæreren og skoletandlægen være en forudsætning for et godt resultat.
snøvl, snøvler, snøvlen rhinolali aperta (åben snøvl): for meget luft strømmer igennem næsen ved udtale på grund af skjult ganespalte, kort blød gane o.lign. rhinolali clausa (lukket snøvl): for lidt eller ikke noget luft strømmer igennem næsen ved udtale på grund af hævet næseslimhinde, polypper, skæv næseskillevæg o.lign. rhinolali mixta (blandet form for snøvl)
sprogcentre Broca center og Wernike center
sprogstimulering stimulering af sprog hos børn med forsinket sprogudvikling (aktivt og passivt ordforråd) igennem rim og remser, vrøvleord, huske- og gemmelege etc.
stammen (dysfemi) ordstrømsforstyrrelse; kendetegnet ved gentagelser af lyde, stavelser, ord og/eller taleblokeringer med stigende muskelspænding ved talen. Fænomenet varierer fra lette gentagelser af ord til et niveau, hvor stammeren kæmper en voldsom kamp for at få ordene frem eller benytter sig af andre ord. Stammen begynder i småbørnsalderen og vil ofte forsvinde af sig selv efter en tid, men kan også udvikle sig til et kompliceret kommunikationshandicap. En tidlig indsats, hvor inddragelsen af forældrene og kontaktpersonerne er helt central, kan ofte forebygge denne udvikling.
stemmebånd stemmelæber
stemmeforstyrrelse organisk eller funktionel betinget forstyrrelse af stemmedannelsen eller ydeevnen af stemmen, som kan give sig udslag i hæshed eller stemmesvigt med ledsagende gener som halssmerter, rømmetrang eller synketrang samt træthed i stemmen. Ofte vil en lægelig undersøgelse vise, at stemmelæberne og slimhinderne er påvirket af overbelastning ved fx råbning.
stemmeklang kan være hyper- eller hyponasal p.g.a. forkert balance mellem oral og nasal resonans, som regel betinget af uhensigtsmæssig muskelspænding stemmeleje kan være for højt eller lavt i forhold til alder, køn og barnets størrelse stemmelæbeknuder en- eller tosidig knudeagtig fortykkelse af et bestemt sted på stemmelæberne; fører til hæshed på grund af manglende lukning af stemmelæberne
stemmelæbelammelse lammelse af n. laryngeus inferior eller af n. vagus; forekommer ensidigt eller dobbeltsidigt
stemmelæber ligamentum vocale; elastisk bånd, som består af slimhinde, bindevæv og muskler
stemmestyrke kan være for svag til let at kunne høres eller så kraftig at det er ubehageligt stroboskopi undersøgelsesmetode, som synliggør svingningsopførsel/forholdet mellem stemmelæberne
struma forstørrelse af skjoldbrudskirtlen
submukøs ganespalte spalten er overdækket af slimhinde og derfor usynlig. Den bløde gane er forkortet eller spaltet, hvilket kan identificeres ved at ganen er spændt, fx når man kigger i patientens munden mens han/hun siger /ihhhh/.
syntaks sætningsopbygning
|
| T: | tachylali
fremskyndelse af taletempoet; se løbsk tale
taktil vedrører følesansen
tale-/hørelærer (talelærer/talekonsulent) en tale-/hørelærer (tidligere talepædagog) beskæftiger sig med sprog-, tale- og stemmevanskeligheder. Se mere her.
talepædagog (talelærer/talekonsulent) en tale-/hørelærer beskæftiger sig med sprog-, tale- og stemmevanskeligheder. Se mere her.
taleværktøj alle mundlegemer (læber, tænder, tunge, kæbe, gane, stemmelæber) samt muskler, som deltager i taleprocessen
tauitisme fejldannelse af /t/-lyden, se dyslali
tinnitus “susen for ørene”; subjektive lyde (hvislen, susen, fløjten, hvæsen, piben, hylen osv.) i øret; beskriver et symptom; tit udtryk for en skade i det indre øre
tonsillektomi kirurgisk fjernelse af mandlerne
tonsiller mandler
tonus muskelspænding
trachea luftrør
tracheostomi fremkommet ved et snit i halsen ind til luftrøret (luftrørsklip)
tungebånd forbinder tungen med bunden af mundhulen
tungepres under synkningsprocessen laver tungen en bevægelse fremad mod eller mellem tænderne og fremkalder derved tand- og kæbefejlstillinger (fx åbent bid)
tympanometri mellemøretryksmåling: måler trommehindens bevægelighed og trykket i mellemøret
|
| U: | uvula
drøblen på den bløde gane
uvula bifida spaltet drøbel; ser ud som to drøbler
|
| V: | varetagelse
optagelse og bearbejdelse af miljø- og kropsstimuleringer igennem sanseorganerne
velum ganesejl
verbal dyspraksi fonetisk dysfunktion, hvor der er vanskeligheder ved at lave artikulatoriske bevægelser, isoleret eller i sekvenser og/eller i indlærte, automatiserede sekvenser. Dette medfører, at barnet har svært ved at udvikle et fonologisk system.
vestibulær vedrører ligevægtsansen/ balanceevnen
|
| W: | Wernike – center
sensorisk sprogcenter; kan ses som et “lager” af ordklangbilleder (man forbinder et billede med et ord henholdsvis klang)
|
| Å: | åbent bid
tandfejlstilling opstået på grund af uhensigtsmæssige suttevaner eller tungepres; tandrækkerne lukker ikke; afstand mellem tandrækkerne > 3 mm |