Læsp er, når barnet udtaler /s/ med en forkert tungestilling. De typiske former for læsp er fortungelæsp, hvor tungen placeres mellem fortænderne, og sidelæsp, hvor luften sendes ud på siden af tungen.

En del yngre børn læsper, men det høres sjældent hos voksne.

Læsp har sjældent indflydelse på, om man kan forstå, hvad barnet siger, men læsp kan påvirke barnets lyst til at tale.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit barn læsper, og om der skal gøres noget ved det, er du altid velkommen til at kontakte mig.