LTD

L o g o p æ d i s k   t e r a p i

LTD

 

PROFIL    INFORMATION    LEKSIKON    TERAPI    FORSIDE   LINKS   KONTAKT     

SELVHJÆLP

Mange forældre har ikke mulighed for at modtage talepædagogisk støtte til deres børn. Som forældre har man dog god mulighed for selv at støtte sit barn og træne barnets sprog og tale. Nedenfor findes nogle enkelte råd relaterende sig til forskellige sprog- og talevanskeligheder.

 

HVAD KAN MAN GØRE VED STEMMEVANSKELIGHEDER?

  • Væn barnet til at trække vejret med maven.

  • Sørg for, at barnet åbner munden godt op, når han/hun taler.

  • Sørg for, at barnet så vidt muligt er rolig, når han/hun taler.

  • Barnet må ikke tale for hurtigt – det anstrenger stemmen og gør det vanskeligere at forstå hvad der bliver sagt.

  • Støj (radio, TV, gadestøj etc.) kan medvirke til overanstrengelse af stemmen, fordi barnet vil tale kraftigere eller råbe.

  • Barnet bør gurgle i saltvand.

  • Der bør spises mange gulerødder (A-vitamin påvirker slimhinderne).

  • Undgå barnets råben og skrigen. Der skal tales med afdæmpet stemme af og til.

  • Sørg for at barnet går hen til den person, som barnet taler med.

  • Barnet må hellere bruge tegn eller fløjt, for at fange opmærksomheden hos nogen, der er langt væk.

  • Det er bedre at synke i stedet for at rømme sig eller hoste.

  • Undgå at barnet synger for højt og for kraftigt og i for stort omfang.

  • Brug tyggegummi med måde – det kan overanstrenge musklerne i taleorganerne.

  • Råben og skrigen og efterligning af forvrængede stemmer (fx Anders Ands) er skadelig for stemmen.

  • Barnet skal lytte sig frem til, hvordan sin stemme lyder bedst, og mærke, hvordan det føles mest behageligt at bruge stemmen.

 

MELLEMØREPROBLEMER - HVAD BØR MAN VÆRE OPMÆRKSOM PÅ?

  • Vær tæt på dit barn, når du taler.

  • Sørg for god øjenkontakt.

  • Giv barnet mulighed for at mundaflæse.

  • Sørg for gode lysforhold (lyset skal falde på ansigt og hænder).

  • Tal i korte enkle sætninger.

  • Tal klart og tydeligt - og ikke for hurtigt.

  • Gentag eller brug andre ord for at undgå misforståelser.

  • Undgå baggrundsstøj (TV, opvaskemaskine, computer og lignende).

  • Tal eventuelt lidt højere.

  • Se nedenfor om billedbogen "Den lille flodhest".

 

STAMMEN - HVORDAN KAN DE VOKSNE HJÆLPE?

  • Vær en god talemodel (tal langsomt og anvend korte enkle sætninger).

  • Giv dig tid i samværet med barnet.

  • Hold pauser.

  • Lad være med at stille for mange spørgsmål. Brug derimod konstaterende sætninger, fx i stedet for at spørge /Har du set den lille fugl oppe i træet?/ kan du sige /Der sidder en lille fugle oppe i træet/.

  • Hold øjenkontakt.

  • Lad være med at rette, afbryde eller sige ordene. Vent.

  • Giv gode samtaleregler (tal efter tur: når du taler, så lytter jeg og omvendt).

  • Tal med barnet om stammen, når barnet har opnået en bevidsthed om stammen. Ellers føler dit barn sig alene med sin stammen og den kan blive værre. Man kan fx læse sammen i bogen "Mikkel, en dreng der stammer".

  • Se nedenfor om billedbogen "Mumle".

 

HVORDAN HJÆLPES BARNET MED AT UDVIKLE SPROGFORSTÅELSEN?

  • Sørg for at have barnets opmærksomhed, når du vil formidle noget.

  • Brug højtlæsning, sange, bevægelseslege, fingerlege, som passer til barnets udviklingsniveau.

  • Giv opmuntring og ros! Så giver du barnet selvtillid og sproglig kompetence.

  • Snak med barnet om det de oplever i enkle korte sætninger. Husk kropssprogets betydning.

  • Giv barnet rig anledning til "førstehåndserfaringer". Barnet skal se, røre, gøre og høre.

 

HVAD KAN MAN GØRE VED FORSINKET SPROGUDVIKLING?

  •  Hørelsen undersøges.

  • Fang barnets nysgerrighed. Morsom ordtilegnelse kan forgå ved hjælp af sprogposer (sangposer, begrebsposer, eventyrposer og lign.). Det giver mulighed for at tale om overbegreber, flertalsformer, udsagnsord osv.

  • Læs meget og læs varieret. Hvis barnet ikke er interesseret i bøger, så prøv at forbinde oplæsningen med en leg. Hvis det fx er en bog, hvori der medvirker dyr, så kan barnets interesse ofte skærpes, hvis man har plasticfigurer eller lign. af de pågældende dyr, som barnet kan lege med.

  • Udvid barnets små 2-3 ords sætninger, fx /mine hænder/ besvares fx med /fryser du om dine hænder? Så skal du have vanter på/.

  • Brug sange, remser og bevægelseslege. Det støtter sprogtilegnelsen.

  • Hjælp barnet med at sætte ord på sine følelser.

 

HVAD KAN MAN GØRE VED UDTALEVANSKELIGHEDER?

Som forældre har man god mulighed for selv at støtte sit barn og træne barnets udtale. I den forbindelse kan jeg anbefale, at man anskaffer nedenstående sprogprogram, der indeholder vejledning og øvelsesmaterialer til hjemmebrug.

Man må aldrig gå for tidligt i gang med udtaletræning. Barnet bør normalt være mindst 4½ år gammel, således at den kognitive modenhed, koncentration samt bevidsthed omkring munden er på plads. Før denne aldersgrænse kan man dog begynde med at lave mange forskellige mundmotoriske lege (suge-/pustelege), lyttelege samt arbejde med rim og remser.

Når man begynder med udtaletræningen, bør man - som generelle retningslinjer - altid være opmærksom på følgende:

  • Man må ikke rette barnet i dets daglige tale. Derimod skal man med det samme korrekt gentage det forkert udtalte ord (f.eks. barnet ser en ko og siger: /se, der er en to/. Forælderen svarer /ja, det er rigtigt, der er en ko/.) 

  • Der skal øves mest muligt på det samme sted! (således, at barnet er i vante omgivelser).

  • Der skal øves mest muligt på det samme tidspunkt!

  • Der skal øves i et roligt område!

  • Der skal kun være øvelsesmappen og gerne et spejl på bordet! (således at maksimal koncentration bevares).

  • Der skal øves i kort tid! (5 – 10 minutter er nok).

  • Der skal øves mindst 4 gange om ugen. Tungeøvelser udføres bedst foran et spejl (så barnet kan følge med i tungepositionerne).

  • Man bør ikke lægge pres på barnet. For at opnå gode resultater, skal der skabes en harmonisk og lystbetonet øvelsessituation.

  • Vær en god talemodel (tal langsomt og tydeligt, enkle sætninger)!

     

  

      

                   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Oscars tunge driller

Forfatter og illustrationer: Dagmar Maria Gras (nu Thomsen)

Udgivet ved Gonge Danmark i 2004

ISBN: 87-91071-12-7

Komplet sprogprogram med fokus på mundmotorik, artikulationstræning og fonetisk opmærksomhed. Pakken indeholder udførlig vejledning om de hyppigste udtalevanskeligheder, billedbog og terningspil med 90 kort samt praktiske materialer.

Dette unikke sprogprogram henvender sig særligt til børn der læsper, børn der har svært ved at udtale /k/-lyden og børn der har svært ved konsonantforbindelsen /sk/. Materialet giver forældre og pædagoger en let indføring i, hvordan de selv kan hjælpe børn af med deres talevanskeligheder.

Sprogprogrammet kan købes hos Gonge Danmark på www.gonge.dk.

 

Leg med snor og ord

Forfatter og illustrationer: Dagmar Maria Thomsen

Udgivet ved Olivia i 2006

ISBN 13: 978-87-567-8133-6

ISBN 10: 87-567-8133-4

Vi kender alle sammen snorelege fra vores barndom, som en populær og tilgængelig fritidsbeskæftigelse – og ikke kun børn bliver fascineret af legen med snoren.

Bogen tilbyder en sjov og motiverende vejledning til et dragende og underholdende univers i selskab med en snor og megen fantasi.

Mens der trylles med snoren udvikles barnets finmotorik og samtidig trænes øje-/håndkoordinationen, samarbejdsevner, kreativitet og koncentration. Sprog og motorik hænger uløseligt sammen. Vidste du, at snorelege er et effektivt middel til at fremme børns sproglige udvikling? Sproglige vanskeligheder ledsages ofte af dårlig finmotorik og omvendt. Når man laver finmotoriske øvelser forbedres sproget. Snorelege er helt ideelle til formålet, da finmotorikken stimuleres og udfordres og så endda på en sjov og fængslende måde.

Gennem en kombination af den finmotoriske træning og leg med ord i form af rim og remser trykkes samtidigt på alle de rigtige ”knapper” til hurtigt og effektivt at forbedre og udvikle børns sprog og finmotorik. Hver snorefigur i bogen har derfor tilknyttet sin egen morsomme rim og remseleg.

Denne bog er lige noget for forældre, pædagoger og andre fagfolk, der vil lære børn nogle sjove og fantasifulde snorefigurer fra hele verden, og samtidig vil støtte børn i deres sproglige udvikling. Eller for dig, der bare elsker at lege med snoren.

Enkle forklaringer og illustrative billeder gør det nemt at lære figurerne for både børn og voksne.

Bogen kan købes hos stort set enhver boghandler.

Se desuden kursustilbud under TERAPI.

 

 

Hvordan kan det være?

Tekst og illustrationer: Dagmar Maria Thomsen

Redigering af tegn-til-tale-gloser: Hanna Orlof

Udgivet ved Materialecentret i 2007

ISBN 978-87-91274-66-4

 

Fido er en sej og stærk kænguruhund, som har tusinde spørgsmål om den første kærlighed.

Teksten suppleres af "tegn-til-tale" billeder, som er en støttende kommunikationsform, der kan bidrage til børns sproglige udvikling.

 

 

 

 

Røveren Ranunkel

af Dagmar Maria Thomsen

Udgivet ved Gonge Danmark i 2007

ISBN: 87-91071-56-9

Taleundervisning behøver ikke være kedelig. Røveren Ranunkel er et motiverende, sjovt og underholdende brætspil for børn, som har brug for at træne eller stifte bekendtskab med R-lyden.

Hvem vil ikke være politibetjent for en dag? Røveren Ranunkels røversæk er blevet fundet og politiet undersøger udbyttet i sækken. Hvad har Ranunkel røvet? Spillet er fuld af overraskelser. Politiet finder nemlig hele tiden nye spor og modtager hemmelige beskeder. Man skal holde øjne og ører åbne. Hvis man er god til at sige R-ord (og dermed kan konfiskere udbyttet) og samtidig er i god fysisk form, er der stor chance for, at man kan fange Røveren Ranunkel i Røverskoven.

Pakken indeholder udover det underholdende spil Røveren Ranunkel, en udførlig vejledning til tale-/hørelærere, lærere, pædagoger og forældre om indlæring af R-lyden samt talrige ideer til spil med blandt andet lytteøvelser og træning af lyden på forskellige sprogniveauer.

 

Henvender sig til børn fra 4½ år og opefter.

 

Den lille flodhest

Tekst og ide: Dagmar Maria Thomsen

Illustrationer: Hanna Orlof

Udkommet ved Gonge Danmark i 2007

ISBN: 87-91071-57-7

Av. Den lille flodhest har igen ondt i ørene og i halsen. Følg den lille flodhest på vej til øre-næse-halslægen, operationsstuen og talepædagogen. Billedbogen forbereder børn på blandt andet at få lagt dræn og formindsker deres angst om indgrebet. En god hørelse er en forudsætning for en normal sprogudvikling. Den søde historie, som navnlig henvender sig til "ørebørn", motiverer børn til at lave sjove læbe-, kæbe, gane- samt vejrtrækningsøvelser sammen med den lille flodhest. Artikulationsøvelser, der er vigtige for behandling af snøvl, er pakket ind i historien på en morsom og underholdende måde. Med bogen følger en næseballon.

Henvender sig til børn fra 3 år og opefter.

 

Mumle

Tekst og ide: Dagmar Maria Thomsen

Illustrationer: Hanna Orlof

Udkommet ved Gonge Danmark i 2007

ISBN: 87-91071-58-5

”Hvad hedder du?”, spørger muldvarpen.

”Mu-Mu-Mu….”, stammer Mumle.

”Hvorfor taler du så mærkeligt?”, spørger muldvarpen frækt og løber af sted.

Dyrene i skoven har ikke tid til at lytte til Mumle, som er sur på sin stammen. Mumle er også sur på dyrene. Hvorfor lader de ham ikke tale færdig? Ikke engang smagen af den saftigste klokkeblomst ville kunne gøre ham glad. Mumle er ked af det - indtil han en dag møder en ko, som også stammer.

Mumle er en elskelig og ideel identifikationsfigur for småbørn, der stammer. Denne indlevelsesrige historie medvirker til at opbygge selvtilliden hos stammebørn. Samtidig giver bogen børnene lyst (redskaber) til at arbejde med sproget gennem leg, rytmik, musik samt rim og remser.

Henvender sig til børn fra 3 år og opefter.

 

Hvad sagde du?

Tekst: Stefan Boonen

Illustrationer: Pauline Oud

Oversættelse: Dagmar Maria Thomsen

Udkommet ved Turbine Forlaget i 2008

ISBN: 978-87-92389-00-8

Karla har problemer med at udtale visse lyde. Derfor går hun til tale-/hørelærer. De laver øvelser sammen. Karla skal sige ord med svære lyde. Hun er meget dygtig, når hun er sammen med tale-/hørelæreren, med derhjemme eller på skolen er det ikke så nemt med ordene. Hun kan ikke lide at sige noget foran hele klassen. Men en dag skal alle børn fortælle om deres yndlingsdyr.

En munter billedbog om små bogstaver og store udfordringer. Bogen indeholder også gode råd og praktiske informationer til forældre og lærere, som vil hjælpe børn med at få en bedre udtale.

Bogen henvender sig til børn i alderen 4-7 år.  

 

 

© 2002 Logopædisk Terapi Dagmar      *      Møllegårdsvej - 2100 København Ø      *      E-mail: Dagmar@logopaed.dk