abduktion

åbning (fx af glottis)

adduktion

lukning (fx af glottis)

adenoide

vegetationer; udvækster i næsen af lymfoidvæv; polypper

adenotomi

kirurgisk fjernelse af polypper

afasi

central sprogforstyrrelse; tab eller forstyrrelse af den allerede erhvervede sprogevne på grund af en hjerneskade 

afoni

ingen stemme/tab af stemmen

aggrammatismus

værste form for dysgrammatismus; indskrænkning til et-ords-ytringer, telegramstil. Dårlig til at forme grammatiske strukturer

agnosi

manglende evne til sanse noget; se lydagnosi

alali

svær indskrænkning af lyddannelsen

anamnese

patientens forhistorie og sygdomsforløb

anaptyxis

lydindskubning (fx ved at udtale /balomst/ i stedet for /blomst/)

anarthri

værste form for dysarthri (høres i sproget hos patienter med cerebralparese)

anatomi

læren om kroppens opbygning

ansatsrør

alle rum ovenfor glottis, som hjælper med til stemmedannelsen

apopleksi

slagtilfælde

apraksi

manglende evne eller forstyrrelse i valg og kronologisk rækkefølge af bevægelser og handlinger. Der findes følgende forskellige former for apraksi: ideomotorisk apraksi, ideatorisk apraksi, buccofaciale apraksi, taleapraksi

artikulation

lyddannelse; lyde bliver dannet igennem bevægelser af det perifere taleværktøj

artikulationszoner

I. læber (/b/, /p/, /m/, /f/, /v/)

II. tungespids (/t/, /d/, /n/, /l/, /ð/)

III. tunge - bløde gane (/g/, /k/, /ng/)

IV. svælg (/r/)

V. larynx (/h/)

artikulatoriske fejl

anaptyxis

assimilation

elision/mogilali

kontamination

metathesis

paralali

reduplikation

assimilation 

tilpasning (fx /firaf/ i stedet for /giraf/ eller /løbelul/ i stedet for /løbejul/)

atrofi

muskel-, vævssvind

audiogram

hørekurve; forløbet beskriver evnen, med hvilken lydstyrke de enkelte frekvenser bliver iagttaget

audiometri

audiometri er den mest almindelige høreundersøgelse. Alle folkeskoleelever og alle værnepligtige får lavet en audiometri. Før audiometrien kigger lægen ind i øret for at se, om der sidder ørevoks, der kan nedsætte hørelsen og dermed forstyrre resultatet af undersøgelsen. Ved selve undersøgelsen sidder man i et lydtæt rum med høretelefoner på. Høretelefonerne er kraftige og isolerede således, at en lyd der spilles i det ene øre, ikke kan høres i det andet øre.

auditiv

vedrører hørelsen

auditiv agnosi

manglende evne til at erkende og skelne mellem støj og lyde; 

se også lyddiskriminationsvanskeligheder og lydnuanceringssvaghed

autisme

ekstrem udpræget "hensynken i sig selv"; kontaktforstyrrelse, bevægelsesstereotypi

automatismer

ytringer, som altid vender tilbage (recurring utterances)

balbutis

synonym for stammen

betatismus

fejldannelse af /b/-lyden, se dyslali

bilinguistisk

tosproget

bolus

tykket mad opfyldt med spyt, som er parat til at blive synket

bradylali

for langsom tale

Broca - center

sprogcenter i den dominerende hjernehemisfære, hvor bevægelsesplanet til omsættelse af tanker i sprog finder sted; koordination af sprogbevægelser

bronkier

grene af luftrør i lungen

bruksismus

at skære tænder

centralnervesystem

enhed af hjernen og rygmarv som mellemled mellem stimulering og reaktion ved reguleringen af alle livsvigtige processer i kroppen

cerebral

vedrører hjernen

cerumen

ørevoks

cochlea

snegl; indholder høreorganet i det indre øre

cochlea implant (CI)

"inderøreprotese" for børn uden hørelse med skade i det indre øre

corteks

hjernebark

deklination

"bøjning"; grammatisk forandring af et ord

deltatismus

fejldannelse af /d/ og /ð/-lyden, se dyslali

dental

vedrører tænderne; i sammenhæng med artikulationen betegnet ´dental` tungeposition (addental = ved tænderne, interdental = mellem tænderne)

diastema

for meget afstand mellem de to fortænder

diskrimination

adskillelse; auditiv diskrimination: adskillelse af lyde , se lyddiskriminationsvanskeligheder

disposition

arvelige anlæg

dominant hemisfære

mest udviklede hjernehalvdel, som er ansvarlig for sproglige ydelser

dysarthri

neuromuskulær dysfunktion, der påvirker de artikulatoriske bevægelser og karakteriseres af muskulær svaghed og mangelfuld muskelkontrol

dysfagi

synkningsforstyrrelse

dysfasi

forstyrrelse af det allerede udviklede sprog, sprogevnen og sprogforståelsen på grund af lammelser i hjernebarken

dysfemi

se stammen

dysfoni

se stemmeforstyrrelse

dysfonologi

dysfunktion, hvor der er vanskeligheder ved at systematisere og fastholde meningsfulde kontraster på ord- og morfemniveau og viden om de regler, der styrer sproget

dysfonologiske processer

paradigmatiske processer: et fonem erstattes konsekvent af et andet (fx /t/ for /k/) i en eller flere positioner i ord (SI/SM/SF samt i konsonantklynger)

syntagmatiske processer: strukturen i et ord eller en stavelse ændres konsekvent i en eller flere positioner i ord (fx klyngereduktion /g-/ for /sg-/)

dysfunktion

funktionsforstyrrelse, fejlfunktion

dysglossi

forstyrrelse på grund af patologiske (sygelige) forandringer af taleværktøjet

dysgnathi

tand- og kæbefejlstillinger (fx progeni, prognathi, retrogeni, retrognathi og åbent bid)

dysgrammatismus

forstyrrelse af evnen til at indsætte grammatiske strukturer korrekt i modersmålet (fx sætningsbygning, artikeldannelse, bøjning etc.)

dyslali

forstyrrelse af lyddannelsen på grund af hørenedsættelse (auditiv), lyddiskriminisationsvanskeligheder (sensorisk) eller en ring motorisk behændighed (motorisk).

Forstyrrelsen kan være inkonsekvent (en lyd bliver dannet på forskellige måder fx /dol/, /hol/, /gol/ i stedet for /sol/) og ukonstant (en lyd dannes nogle gange rigtigt og nogle gange forkert).

Der findes følgende forskellige former for dyslali:

betatismus

deltatismus

gammatismus

jotatismus

kappatismus

lambdatismus

rhotatismus

sigmatismus

tauitismus

dysleksi

læseforstyrrelse/ordblindhed

dyskalkuli

forstyrrelse i forbindelse med at regne (matematik)

dyspnoe

åndenød, problemer med vejrtrækningen

dyspraksi

manglende evne til at bevæge kropsdele hensigtsmæssigt, se også apraksi

ekkolali

ordret eller lidt varieret spontan gengivelse af det, som lige er blevet hørt

elision

udeladelse (fx /amse/ i stedet for /bamse/)

embolofrasi

fyldeord: ord, som altid vender tilbage (fx altså, gud, ja, nå etc.)

epiglottis

strubelåg

epilepsi

krampeanfald af forskellige årsager

eugnathi

(eu = god), korrekt tandstilling

eutoni

tilstand af harmonisk kropspænding

eksplosivlyde

konsonanter /p/, /t/, /k/

ekspiration

udånding

eustakisk rør

forbindelse mellem næsen og mellemøret

farynx

svælg

fonation

stemme- og lyddannelse

fonem

lyd

fonendoskop

"høreslange", til diagnosticering af snøvl, sigmatismus lateralis og bilateralis. Med et fonendoskop kan man identificere om luften strømmer i kinderne eller om der kommer for meget luft ud af næsen.

fonetiske vanskeligheder

(artikulationsvanskeligheder)

fx interdental eller lateral dannet /s/-lyd; se sigmatismus

foniater

speciallæge for høre-, stemme- og sprogforstyrrelser; øre-næse-halslæge med tillægsuddannelse

foniatri

lægeligt specialområde, som omfatter undersøgelse og behandling af høre-, stemme-, tale- og sprogforstyrrelser

fonologiske vanskeligheder

fx fonem /k/ bliver erstattet af fonem /t/

forsinket sprogudvikling

manglende sproglig evne set i forhold til alder. Sprogvanskeligheder hos småbørn kan omfatte alle grader af vanskeligheder med både at tale (lyddannelse, aktivt ordforråd, sætningsopbygning) og forstå.

Forsinket sprogudvikling kan behandles ved hjælp af sprogstimulering.

frikativ

hæmmelyd

frenulum lingualis

tungebånd

funktionel stemmeforstyrrelse

stemmeforstyrrelse uden påviselige sygelige organiske forandringer af stemmen

gammatismus

fejldannelse af /g/-lyden, se dyslali

ganelyd

lyd, som dannes uvulært (se uvula) dvs. bag i munden: /g/, /k/, /ng/, /r/

ganespalte

spalte i midten af ganen jf. læbe-ganespalte

ganesejl

den bløde gane (placeret oppe i mundhulen bag den hårde gane). Karakteristisk for den bløde gane er, at den løfter sig ved udtale af vokal- og orallyde, og hænger slapt ned ved udtale af nasallyde.

glottis

stemmeridse; rum mellem stemmelæberne

ins

hemiplegi

lammelse af en kropsdel

hyperfunktionel dysfoni

stemmeforstyrrelse, som fremkommer på grund af tiltagende muskelaktivitet, spændning og åndetryk i stemmeorganet og ansatsrøret

hypersalivation

forøget/ for stor dannelse af spytsekretion

hypofunktionel dysfoni

stemmeforstyrrelse, som fremkommer på grund af for lidt muskelaktivitet, spændning og åndetryk i stemmeorganet og ansatsrøret

hørenedsættelse

let:  20 - 40 decibel (db)

middel: 40 - 70 db

svær: 70 - 100 db

på grund af forstyrrelser i det ydre eller indre øre (fejldannelse af trommehinde, mellemørebetændelse, udluftningsvanskeligheder i det eustakiske rør, alder, larm osv.). Ledsagende fænomener: lydagnosi, sprogvanskeligheder, artikulationsvanskeligheder, dyslali,  stemmeforstyrrelser

høretab

kan ikke blot give problemer med både det impressive og det ekspressive sprog, men også stemmeproblemer. Børn med konduktivt høretab taler ofte forholdsvis lavmælt, fordi de ikke kan høre baggrundsstøjen og hører deres egen stemme ved knogleledning. I modsætning hertil taler børn med perceptivt høretab ofte ret højt.

hæmmelyd

lyd, som dannes igennem gnidning (stemt: /v/, /ð/, /j/, /r/; ustemt: /f/, /s/, /h/)

hæshed

samlet begreb for alle slags sygelige stemmeklange

inspiration

indånding

interdental

ved lyddannelsen presses fortungen mellem tandrækkerne

iterationer

gentagelse af stavelser

jargon

sprog udviklet af en bestemt social gruppe

jotatismus

fejldannelse af /j/-lyden, se dyslali

kappatismus

fejldannelse af /k/-lyden, se dyslali

klonisk stammen

gentagelse af lyde, stavelser eller ord

klusil

lukkelyd

konduktivt høretab

begrænser sig til øregangen og mellemøret, og er som regel forholdsvis let at behandle enten operativt eller ved hjælp af tekniske hjælpemidler f. eks. høreapparater. Konduktion betyder ledning, det vil sige, at ved et konduktivt høretab kan ledningen af lyden f.eks. være blokeret af ørevoks i øregangen.

kontamination

sammensmeltning af ord (fx /foldsko/ i stedet for /fodboldsko/)

krydsbid

del af den øverste tandrække er forskudt indad i forhold til den nederste tandrække, således at tandrækkerne krydses et eller to steder

lambdatismus

fejldannelse af /l/-lyden, se dyslali

laryngal forstyrrelse

forstyrrelse der vedrører strubehovedet

laryngektomi

kirurgisk fjernelse af strubehovedet

laryngitis

strubehovedbetændelse

laryngoskopi

undersøgelse af strubehovedet med spejl, endoskop eller mikroskop

larynx

strubehoved

lateral

vedrører siderne, fx sigmatismus lateralis, hvor tungen søger mod venstre/højre

legastheni

speciel forstyrrelse af forholdet mellem det skrevne og det usagte ord (læseforstyrrelse)

logofobi

taleangst

logopæd

tale-/hørelærer

logopædisk rythmus

hjælpemetode for stammere; man lærer at skelne mellem betonede og ubetonede tryk i ord og sætninger - man banker samtidig på bord eller overlår, hvor bankningen (fx lukket hånd/åben hånd) varieres alt efter om det er et betonet eller ubetonet tryk i ordet.

logopædi

metodelære til diagnosticering og behandling af tale-, sprog- og stemmeforstyrrelser

logorrhoe

taletrang; unormalt stort behov for at tale

lukkelyd

pustede (aspirerede) lukkelyde: /p/, /k/, /k/

upustede (uaspirerede) lukkelyde: /b/, /d/, /g/

lydagnosi

nedsat evne til at høre og skelne bestemte lyde - oftest høje frekvenser. Fx kan man ikke høre /k/, /f/, /s/ med en hørenedsættelse på blot 20 db. 

lyddiskrimination

auditiv adskillelse af sproglyde

lyddiskriminationsvanskeligheder

nedsat evne til at skelne enslydende lyde fra forskellige artikulationszoner fx /d/-/g/,  /t/-/k/, /d/-/b/, /f/-/s/

lydnuanceringssvaghed

nedsat evne til at skelne enslydende lyde fra samme artikulationszoner fx /g/-/k/, /d/-/t/, /f/-/v/; minimal forskel er enten pustet-upustet, stemt- ustemt

løbsk tale

ordstrømsforstyrrelse med for hurtig tale; lyde og stavelser bliver udeladt eller "sunket". Normal taletempo: mellem 4-6 stavelser eller ca. 20 lyde pr. sekund

læbe-ganespalte

medfødt misdannelse som kan være enkel- eller dobbeltsidig. Udstrækker sig fra læberne til ganen og giver typisk anledning til åbent snøvl. Behandling af læbe-kæbe-ganespalte påbegyndes umiddelbart efter fødslen. Usynlig form for læbe-kæbe-ganespalte kaldes for submukøs ganespalte.

læbespalte

enkel- eller dobbeltsidig spaltedannelse af læben

læsp

sigmatismus

makroglossi

for stor tunge

mellemlæsp

se sigmatismus interdentalis

meningitis

hjernehindebetændelse

metafonmetodik

reflektion over fonologien 

metakommunikation

at tale om sproget

metathesis

ombytning af lyde/bogstaver (fx /tanlerne/ i stedet for /lanterne/)

mogilali

udeladelse (fx /øve/ i stedet for /løve/)

mundplade

plastikplade som benyttes til behandling af uhensigtsmæssige suttevaner, et åbent bid og åndedræt igennem munden; pladen "sidder" mellem tænderne og læberne

multiple sklerose

sygdom i det centrale nervesystem

mutation

stemmens overgang; udløst igennem en hormonelt styret vækst af stemmelæberne

mutismus

talenægtelse. Taleuduelighed på baggrund af psykiske problemer uden samtidig fysiologiske skader af taleværktøjet. En form af mutismus er den elektive mutismus, som består af talenægtelse i bestemte situationer eller med bestemte personer.

myofunktionel forstyrrelse

vedvarende bevægelsesforstyrrelser af ansigt, læber, tunge, ganesejl og svælg; hele kroppen er ikke i balance. 

Symptomer:

• slap ansigtsmuskulatur

• på grund af en åben mundstilling foregår vejrtrækning fortrinsvis gennem munden

• i hvilestilling ligger tungen mellem fortænderne

• tungen er ved synkning presset mod eller mellem tænderne (tungepres).

Hyppigt ledsagende fænomener: kæbeanormaliteter og tandfejlstillinger (se dysgnathi), artikulations- og sprogvanskeligheder.

Min afhandling beskæftigede sig med logopædisk behandling af børn med myofunktionel forstyrrelse. Denne afhandling kan læses på Dansk Pædagogisk Universitet i København eller rekvireres ved henvendelse til mig.

myofunktionel terapi

behandlingsmetode til at korrigere eller forbedre tygge-, synke- og ansigtsmusklernes fejlfunktioner. Terapien indbefatter hele kroppen.

nasal

luft strømmer igennem næsen; se snøvl

nasallyd

under lyddannelsen strømmer luften igennem næsen, ganesejlet er afslappet og hænger slapt ned: /m/, /n/, /ng/; (modsat orallyde)

neologismer

dannelse af nye ord

noduli

se stemmelæbeknuder

nokse

skadeligt stof

ontogenese

udvikling af sproget hos mennesket

oral

vedrører mundhulen

orale vaner

uhensigtsmæssige/langvarige suttevaner (hvad enten det drejer sig om narresut, eller sutten på tommelfingre, negle eller lignende)

orallyd

under lyddannelsen strømmer luften igennem munden; ganesejlet løfter sig (modsat nasallyd)

ordfindningsforstyrrelse

i tilknytning til afasi optræder en forstyrrelse, som vanskeliggør eller laver det umuligt for den, der taler, at benævne et bestemt ord

ordforråd

samlet mængde af alle kendte og anvendelige ord hos en person; adskillelse mellem aktivt ordforråd (mængde af alle anvendte ord) og passivt ordforråd (mængde af alle ord, som bliver forstået)

orofacial dysfunktion

myofunktionel forstyrrelse

otitis

ørebetændelse (otitis externa = øregangbetændelse, otitis media = mellemørebetændelse)

otoskopi

undersøgelse af ydre øre, dets omgivelser, øregang og trommehinde

palatalali

talesprog for en patient med gane-spalte

parafrasi

fonematisk parafrasi: udtaleforandring af et ord igennem erstatning, udeladelse, omstilling eller tilføjelse af en lyd (fx /pil/ i stedet for /spil/, /trasse/ i stedet for trappe osv.)

sematisk parafrasi: fejlagtig anvendelse af et ord, som dog har tilknytning til det ord, man ønskede at sige (fx /stol/ i stedet for /bord/)

paralali

erstatning af et bogstav med et andet (fx /to/ i stedet for /ko/)

perception

iagttagelse, opfattelse

perceptivt høretab

perceptivt høretab knytter sig til det indre øre, nervebanerne eller selve hjernen, er meget svære at have med at gøre. Som regel behandles sådan et høretab med høreapparater. Perception betyder opfattelse, det vil sige, at ved et perceptivt høretab, er det selve selve organerne, der skal opfange og viderebringe lyden, der er beskadigede.

perseveration

vedvarende, utilsigtede gentagelser af lyde, ord, sætninger og handlinger

plegi

fuldstændig lammelse

pneumofoni 

udtryk for graden af den glottale insufficiens i lukkefasen (utætte stemmelæber) under fonationen, hvilket giver anledning til turbulens af luften.

polypper

små udvækster i næsen af lymfoidvæv. Fjernelse af polypper kan medføre åben snøvl.

progeni

underbid, dvs. tandrækken i underkæben er placeret forskudt fremad i forhold til eller på samme niveau som den øverste tandrække

prognathi

overbid, dvs. overkæben er placeret unormalt forskudt fremad i forhold til underkæben

reduplikation

fordobling af stavelser fx /babagebæger/ i stedet for /bagagebæger/

respiration

åndedræt

retardering

forsinket udvikling

retrogeni

underudvikling af underkæben, som er placeret for langt tilbage

retrognathi

underudvikling af overkæben, som kan se ud som progeni (underbid), men skyldes (modsat underbid) en underudvikling af overkæben

rhinolali

snøvl

rhotatismus

fejldannelse af /r/-lyden, se dyslali

rømmetrang

hyppig forekommende nervøs rømmen uden at denne skyldes organiske forhold. Oftest fremkaldt ved laryngal tørhedsfornemmelse. Rømmetrang er sammen med synketrang og træthed i stemmen tit et symptom på dysfoni.

sensorisk

vedrører sanserne

sidelæsp

se sigmatismus lateralis

sigmatismus

fejldannelse af /s/-lyden (se dyslali); der findes 10 forskellige slags:

labialis: /s/ dannes med læberne (bilabialis) eller med tungespidsen og læberne (linguolabialis)

labiodentalis: /s/-lyden dannes med underlæben og øvre fortænder 

interdentalis: /s/-lyden dannes med tungespidsen mellem tænderne (mellemtandslæsp)

laterofleksus: /s/-lyden dannes med tungespidsen og en af hjørnetænderne

addentalis: tungespidsen presser mod tænderne

lateralis: tungen presser mod tænderne og den hårde gane (sidelæsp); luften strømmer ud fra begge mundvige (bilateralis); hvis tungen drejer sig til en side (fx den venstre side), så strømmer luften ud til den højre side (lateralis dexter) eller omvendt (lateralis sinister)

palatalis: /s/-lyden dannes mellem opløftet tungeryg og ganen

cacuminalis: tungenspidsen peger stejlt opad, men berører ikke ganen

stridens: fløjten

labilis: inkonsekvent, neuropatisk sprogforstyrrelse

For en del børns vedkommende forsvinder læspen af sig selv, efter at tandskiftet er afsluttet. Hos andre, hvor tungen presser på fortænderne (tungepres), kan et samarbejde mellem tale-/hørelæreren og skoletandlægen være en forudsætning for et godt resultat. 

snøvl

rhinolali aperta (åben snøvl): for meget luft strømmer igennem næsen ved udtale på grund af skjult ganespalte, kort blød gane o.lign.

rhinolali clausa (lukket snøvl): for lidt eller ikke noget luft strømmer igennem næsen ved udtale på grund af hævet næseslimhinde, polypper, skæv næseskillevæg o.lign.

rhinolali mixta (blandet form)

sprogcentre

Broca center og Wernike center

sprogstimulering

stimulering af sprog hos børn med forsinket sprogudvikling (aktivt og passivt ordforråd) igennem rim og remser, vrøvleord, huske- og gemmelege etc.

stammen (dysfemi)

ordstrømsforstyrrelse; kendetegnet ved gentagelser af lyde, stavelser, ord og/eller taleblokeringer med stigende muskelspænding ved talen. Fænomenet varierer fra lette gentagelser af ord til et niveau, hvor stammeren kæmper en voldsom kamp for at få ordene frem eller benytter sig af andre ord. Stammen begynder i småbørnsalderen og vil ofte forsvinde af sig selv efter en tid, men kan også udvikle sig til et kompliceret kommunikationshandicap. En tidlig indsats, hvor inddragelsen af forældrene og kontaktpersonerne er helt central, kan ofte forebygge denne udvikling.

stemmebånd

stemmelæber

stemmeforstyrrelse

organisk eller funktionel betinget forstyrrelse af stemmedannelsen eller ydeevnen af stemmen, som kan give sig udslag i hæshed eller stemmesvigt med ledsagende gener som halssmerter, rømmetrang eller synketrang samt træthed i stemmen. Ofte vil en lægelig undersøgelse vise, at stemmelæberne og slimhinderne er påvirket af overbelastning ved fx råbning.

stemmeklang

kan være hyper- eller hyponasal p.g.a. forkert balance mellem oral og nasal resonans, som regel betinget af uhensigtsmæssig muskelspænding

stemmeleje

kan være for højt eller lavt i forhold til alder, køn og barnets størrelse

stemmelæbeknuder

en- eller tosidig knudeagtig fortykkelse af et bestemt sted på stemmelæberne; fører til hæshed på grund af manglende lukning af stemmelæberne

stemmelæbelammelse

lammelse af n. laryngeus inferior eller af n. vagus; forekommer ensidigt eller dobbeltsidigt

stemmelæber

ligamentum vocale; elastisk bånd, som består af slimhinde, bindevæv og muskler

stemmestyrke

kan være for svag til let at kunne høres eller så kraftig at det er ubehageligt

stroboskopi

undersøgelsesmetode, som synliggør svingningsopførsel/forholdet mellem stemmelæberne 

struma

forstørrelse af skjoldbrudskirtlen

submukøs ganespalte

spalten er overdækket af slimhinde og derfor usynlig. Den bløde gane er forkortet eller spaltet, hvilket kan identificeres ved at ganen er spændt, fx når man kigger i patientens munden mens han/hun siger /ihhhh/.

syntaks

sætningsopbygning

tachylali

fremskyndelse af taletempoet; se løbsk tale

taktil

vedrører følesansen

tale-/hørelærer

en tale-/hørelærer beskæftiger sig med sprog-, tale- og stemmevanskeligheder.

taleværktøj

alle mundlegemer (læber, tænder, tunge, kæbe, gane, stemmelæber) samt muskler, som deltager i taleprocessen

tauitismus

fejldannelse af /t/-lyden, se dyslali

tinnitus

"susen for ørene"; subjektive lyde (hvislen, susen, fløjten, hvæsen, piben, hylen osv.) i øret; beskriver et symptom; tit udtryk for en skade i det indre øre

tonsillektomi

kirurgisk fjernelse af mandlerne

tonsiller

mandler

tonus

muskelspænding

trachea

luftrør

tracheostomi

fremkommet ved et snit i halsen ind til luftrøret (luftrørsklip)

tungebånd

forbinder tungen med bunden af mundhulen

tungepres

under synkningsprocessen laver tungen en bevægelse fremad mod eller mellem tænderne og fremkalder derved tand- og kæbefejlstillinger (fx åbent bid)

tympanometri

mellemøretryksmåling: måler trommehindens bevægelighed og trykket i mellemøret

uvula

drøblen på den bløde gane

uvula bifida

spaltet drøbel; ser ud som to drøbler

varetagelse

optagelse og bearbejdelse af miljø- og kropsstimuleringer igennem sanseorganerne

velum

ganesejl

verbal dyspraksi

fonetisk dysfunktion, hvor der er vanskeligheder ved at lave artikulatoriske bevægelser, isoleret eller i sekvenser og/eller i indlærte, automatiserede sekvenser. Dette medfører, at barnet har svært ved at udvikle et fonologisk system.

vestibulær

vedrører ligevægtsansen/ balanceevnen

Wernike - center

sensorisk sprogcenter; kan ses som et "lager" af ordklangbilleder (man forbinder et billede med et ord henholdsvis klang)

åbent bid

tandfejlstilling opstået på grund af uhensigtsmæssige suttevaner eller tungepres; tandrækkerne lukker ikke; afstand mellem tandrækkene > 3 mm